Anders Røge
UDDANNELSE:
- Kandidateksamen i psykologi fra Århus Universitet 1991
- Autoriseret psykolog 1995
- Specialist i psykoterapi, godkendt af Dansk Psykologforening.
- Supervisor i psykoterapi på specialistniveau godkendt af Dansk Psykologforening 2016.
- Tilknyttet Skt. Maria Hospice, Vejle, siden 1. februar 1996-1. februar 2020.
- Tilknyttet PLO's psykologkorps (Praktiserende Lægers Organisation) 2019 og fortsat.
- Privatpraktiserende psykolog siden 1. januar 1998
- Tilknyttet Sygesikringen siden 1998 (siden dannelsen af regionerne hedder det Regionernes Lønnings- og Takstnævn - RLTN).
EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE:
- 2-årig Tab og Traumeuddannelse hos psykolog Nini Leick og psykoterapeut Marianne Davidsen-Nielsen
- 3-årigt træningsforløb hos psykolog, phd. Patricia Coughlin della Selva, Albany, New York, USA, i intensiv dynamisk korttidsterapi (ISTDP). Afsluttet foråret 2007.
- Superviseret i ISTDP ved professor Allan Abbass, Halifax, Canada, 2007-2012.
- Superviseres af Jon Frederickson, USA, siden 2012 og stadig.
- Omkring 1200 timers supervision i psykoterapi.
- Deruduover adskillige nationale og internationale kurser og seminarer - siden 2003 især inden for ISTDP med bl.a. Patricia Coughlin della Selva, USA, Habib Davanloo, Canada, Leigh McCullough, USA, Josette ten Have-de Labije, Tyskland, Allan Abbas, Canada, Jon Frederickson, USA og Robert Neborsky, USA.
- Diverse seminarer ved professor Allan Abbass, Halifax i Canada.
EGENTERAPI:
- 5 års gruppeterapi ved psykolog Anne Drejer og psykiater Anders Christensen
- 2 års individuel terapi hos psykiater Morten Kjølbye.
- 2 års egenterapi i gruppe v/psykolog Nini Leick og socialrådgiver/psykoterapeut Marianne Davidsen-Nielsen.
INTERVISIONS- OG REFLEKTIONSGRUPPER:
I alle arbejdsårene har jeg altid været del af mindst 2 psykologfaglige grupper, som mødes 4-8 gange årligt. Aktuelt er jeg med i 4, hvor terapeutiske emner er fokus for drøftelser og reflektion.
UTILSIGTEDE HÆNDELSER:
Iflg. "Bekendtgørelse om rapportering af utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet m.v." fra Sundheds-og Ældreministeriet (trådte i kraft d. 5. januar 2011) forstås utilsigtede hændelser, som "på forhånd kendte og ukendte hændelser og fejl, som ikke skyldes patientens sygdom, og som enten er skadevoldende eller kunne have været skadevoldende, men forinden blev afværget eller i øvrigt ikke indtraf på grund af andre omstændigheder. En utilsigtet hændelse omfatter en begivenhed, der forekommer i forbindelse med sundhedsfaglig virksomhed".
Ved sundhedspersoner forstås "personer, der er autoriserede i henhold til særlig lovgivning til at varetage sundhedsfaglige opgaver, og personer, der handler på disses ansvar".
"Ved pårørende forstås alle pårørende til en patient, herunder også pårørende, som ikke har en familiemæssig tilknytning til patienten, og som har en viden om utilsigtede hændelser, som patienten har været udsat for."
Utilsigtede hændelser skal rapporteres til den region, hvor de er forekommet.
Rapporteringen til regionen skal ske elektronisk via det internetbaserede rapporteringssystem på hjemmesiden www.dpsd.dk
Der gælder ingen tidsfrist for rapporteringer fra patienter eller deres pårørende.
Ved opfølgning på utilsigtede hændelser er det berettiget at videregive nødvendige oplysninger om patienten, herunder navn og personnummer til henholdsvis region, kommune, privat sygehus eller privatpraktiserende sundhedsperson m.v., f.eks den alment praktiserende læge.
Det anses for væsentligt for patientsikkerhedssystemets funktion, at en rapporterende person ikke afholdes fra, men tilskyndes til at rapportere utilsigtede hændelser. Patientombuddet har ikke behov for at have kendskab til rapporterende personers eller patienters identitet i forbindelse med den centrale vidensformidling. Regionernes (og kommunernes og de private sygehuses) rapporteringer til Patientombuddet skal derfor ske i anonymiseret form.
Personer, som rapporterer en utilsigtet hændelse, kan ikke som følge af rapporteringen underkastes disciplinære undersøgelser og foranstaltninger af Sundhedsstyrelsen eller strafferetlige sanktioner af domstolene, jvn. sundhedslovens § 201. Patientombuddet kan ikke indbringe sager for Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn eller selv behandle klager fra patienter over sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens kapitet 4-9 og afsnit IV.
Sundhedspersoner er ikke beskyttet mod sanktioner, der iværksættes på andet grundlag end ovennævnte rapporteringssystem.
KLAGE- OG ERSTATNINGSMULIGHEDER:
Det er min pligt som autoriseret psykolog i henhold til §§ 23 og 45 i lov om klage- og erstatningsadgang indenfor sundhedsvæsenet, at informere skadelidte om rettigheder samt i fornødent omfang at bistå med anmeldelse til Styrelsen for Patientklager, Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, Det Regionale Samarbejdsudvalg for Psykologer i Region Midt samt øvrige steder, hvor det måtte være min pligt at bistå dig med en klage.
Der er klagefrister for de enkelte klageinstanser.
Således er fristen for rettidig klage til Sundhedsvæsenets Disciplinærnæv: inden 2 år efter det tidspunkt, hvor klageren var eller burde være bekendt med det forhold, der klages over. Klager skal dog senest indgives 5 år efter den dag, hvor klageforholdet har fundet sted. Der kan ikke dispenseres fra de nævnte klagefrister.
Gælder klagen forhold, der er omfattet af Praksisoverenskomsten, skal klagen fra patienten fremsættes overfor Regionen, hvor psykologen har sin praksis (i mit tilfælde er det Region Midt). Og klagen skal fremsættes inden for 6 uger efter, at det forhold, der giver anledning til klagen, er kommet til klagerens kundskab.
Det er ligeledes min pligt at bistå dig i et evt. søgsmål om erstatning - f.eks. til Patienterstatningen.
Patienterstatningens afgørelse kan senest en måned efter indgives til Ankenævnet for Patienterstatningen. Og også Ankenævnet for Patienterstatningens afgørelser kan indbringes for en højere instans - nemlig for retten. Det skal ske senest 6 måneder efter afgørelsen er meddelt.